Vejle Byrådsarkiv
Stort og småt fra byens historie
I gamle dage var Vejles byråd involveret i mange beslutninger – store som små.
Dengang havde man ikke nær så mange udvalg til at tage sig af de enkelte sager,
som man har i dag. Det betyder, at de gamle byrådssager er fyldt med historier, som
fortæller om helt almindelige borgeres hverdag i Vejle.
Byrådssagerne giver en meget fin indgang til byens historie, hvor man år for år blandt meget andet kan følge kommunens økonomi, kan se listen af fattige i købstaden, kan se hvem der har søgt om fritagelse fra skat, hvem der søger de ledige kommunale stillinger
og meget, meget mere.
Derfor kan sagerne have stor værdi for både slægtsforskere, købstadsforskere og almindeligt historisk interesserede.
Læs mere om samlingen - klik her
Vejle Byråd 1913-1917. Et af de ældste billeder, Vejle Stadsarkiv har af et samlet byråd.
Fotograf: Hans Albjerg. Foto: Vejle Stadsarkiv (arkiv.dk: B57402).