Om byraadsarkivvejle.dk

En kort introduktion

Denne hjemmeside indeholder de gamle, historiske sager fra Vejles byråd. Byrådssagerne giver indblik byens og borgernes historie, og Vejle Stadsarkiv har tilgængeliggjorte dem på denne hjemmeside til glæde for bl.a. slægtsforskere, købstadsforskere og almindeligt historisk interesserede.

Stadsarkivet digitaliserer alle sagerne. Vi er begyndt med de ældste fra 1871 og er nået til 1919. Vi prioriterede også fra start at få digitaliseret sagerne fra perioden 1914-1918 for at kunne belyse købstadslivet under Første Verdenskrig. Til sammen drejer det sig på nuværende tidspunkt om mere end ca. 20.000 dokumenter.

Mange af sagerne er håndskrevne og kan være svære at tyde. Derfor bliver alle håndskrevne dokumenter transskriberet. Dette arbejde bliver i høj grad udført af arkivets frivillige medarbejdere. Stor tak til dem for indsatsen!

Vær opmærksom på, at ikke alle sager er bevaret. Du kan derfor risikere at finde en sag i registreret, som ikke findes i arkivet. Jo længere vi er tilbage i tid, desto større risiko er der for, at sagens akter ikke findes.

Vi fortsætter digitaliserings- og transskriberingsprocessen, så der vil hele tiden være en tilvækst i databasen.

Tak til Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat for økonomisk støtte til udviklingen af hjemmesidens bagvedliggende database.

Cookies -